Brev til erhvervsminsteren

16. april 2020

Kære Erhvervsminister Simon Kollerup

Hvornår kommer kompensationsbeløbene til udbetaling?

For snart tre uger siden åbnede puljen, hvor små selvstændige kunne søge om kompensation for tabt omsætning.

For langt de fleste har selve ansøgningsprocessen foregået meget smertefrit. En nem og hurtig proces, der slutter med at man på tro og love erklærer, at de oplysninger, der er afgivet, er korrekte.

 

Men hvornår kan man så regne med, at udbetalingen af kompensationsbeløbet kommer?

 

Husk på, at vi taler om en gruppe, hvor likviditeten er truet. Det er dem med mindst likviditetsmæssigt fedt på kroppen, og dem som bankerne har været allerhårdest ved.

 

Mange banker har stadig ikke åbnet for kreditterne, og vi nærmer os med hastige skridt igen et månedsskifte. Det er ved at være mere end kritisk.

 

Erhvervsstyrelsen har ved telefonisk kontakt intet svar på tidshorisonten udover at forklare sig med, at man skal kontrollere og gennemgå hver enkelt ansøgning. Vi hører i Foreningen Danske Soloselvstændige som følge af dette en stadig stigende desperation fra vores medlemmer. Kan de overhovedet forsørge sig selv og deres familie, eller skal de miste deres forretning i ventetiden?

 

Vi er helt med på, at man vil undgå brodne kar og anerkender til fulde, at vi skal passe på vores fælles økonomi. Men hvis ikke pengene snart kommer, så kommer der i stedet konkurser, og så har hjælpepakken jo ikke hjulpet alligevel.

 

Vi vil på det kraftigste opfordre dig til, at udbetalingerne bliver sat i gang nu.

 

På vegne af Danske Soloselvstændige.

 

Venlig hilsen

 

 

Birgitte Feldborg

Formand

For yderligere oplysninger, kontakt:

Peter Schødt Dalsgaard, peter@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 5131 7514

Lone Jakobsgaard, lone@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2325 9543

Birgitte Feldborg, birgitte@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2033 3227

Thomas Pape, thomas@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2894 5925

Fakta om soloselvstændige i Danmark

  • 117.000 soloselvstændige virksomheder (tal fra 2017)
  • 32,3% af den samlede arbejdsstyrke arbejder i det, man kalder det atypiske arbejdsmarked; soloselvstændige, freelancere, vikarer m.v. (tal fra Arbejderen 2018)
  • Hver 3. iværksætter og selvstændig tjener mindre end kontanthjælp (tal fra beskæftigelsesministeriet, februar 2020)
  • Banker er fortsat meget tilbageholdende med at låne penge til små selvstændige virksomheder (Finanswatch, april 2019)