Åbent brev
28. april 2020
Kære Simon Kollerup
Det er 11. time …. Der er to dage til lønningsdag, men kassen er tom.
Vi risikerer en massiv konkursbølge, hvis ikke udbetalinger af kompensation for tabt omsætning sker nu. Det er lønningsdag på torsdag, og vi modtager lige nu rigtig mange meldinger fra soloselvstændige på, at folk risikerer at miste både forretning og hjem, såfremt de ikke får pengene nu.
Det går simpelthen for langsomt. Og ansøgerne har altså underskrevet en tro og love erklæring. Så hvad venter vi på?
Vi skrev for flere uger siden, at man kan risikere ”at gå konkurs med en kvittering fra Erhvervsstyrelsen i den ene hånd, fordi man har søgt, men ikke fået pengene. Der er ikke økonomi til at betale lønninger og udgifter, og flere kreditorer og banker hjælper bare ikke til”.
Er det, det samfund vi skal have?
Vi har brug for, at pengene er på kontoen senest på torsdag, så de små soloselvstændige kan betale både deres private udgifter, og de udgifter deres virksomhed har, både til løn og til faste udgifter. Der er ikke mere elastik. Det er nu. Ellers mister Danmark rigtig mange virksomheder, og folk mister deres levegrundlag, deres hjem.
Utrygheden er til føle på nu. Og mange håber og venter, men realiteterne rammer torsdag.
Vi efterlyser handling nu. Det kan nås, men det er nu. Du kan som ansvarlig minister på området hjælpe med at skrue op for udbetalingshastigheden.
Venlig hilsen
Birgitte Feldborg
Formand Danske Soloselvstændige
For yderligere oplysninger, kontakt:
Peter Schødt Dalsgaard, peter@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 5131 7514
Lone Jakobsgaard, lone@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2325 9543
Birgitte Feldborg, birgitte@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2033 3227
Thomas Pape, thomas@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2894 5925
Fakta om soloselvstændige i Danmark
- 117.000 soloselvstændige virksomheder (tal fra 2017)
- 32,3% af den samlede arbejdsstyrke arbejder i det, man kalder det atypiske arbejdsmarked; soloselvstændige, freelancere, vikarer m.v. (tal fra Arbejderen 2018)
- Hver 3. iværksætter og selvstændig tjener mindre end kontanthjælp (tal fra beskæftigelsesministeriet, februar 2020)
- Banker er fortsat meget tilbageholdende med at låne penge til små selvstændige virksomheder (Finanswatch, april 2019)