Hjælpepakke: En god dag for danske soloselvstændige

"Vi forsøger at samle svar på alle dine spørgsmål"

Så kom hjælpepakken til de danske soloselvstændige, freelancere, microvirksomheder …

Det har været endnu en hektisk dag for alle landets soloselvstændige

Bestyrelsen i Foreningen Danske Soloselvstændige hilser støttepakken velkommen - og vi hylder et enigt folkestyre. Tak til alle partierne for at stå sammen !

Pakken har en værdi på 100. mia - og et enigt Folketing er klar med yderligere tiltag, hvis det bliver nødvendigt.

"Soloselvstændige", "Freelancers" og "mikrovirksomheder" blev alle nævnt i dagens pressemøde. Det lader til, at vi har givet politikerne en nyt buzzord, som vi alle kommer til at høre mange gange fremover.

Vi forsøger at samle svar på de mange spørgsmål

Vi gennemgår hjælpepakken grundigt i øjeblikket og søger råd og vejledning hos foreningens eksterne advisory board for at afdække de praktiske opgaver, der skal løses for at få andel i støtten.

I den kommende tid vil vi samle relevant information til jer og dele det på vores hjemmeside www.danskesoloselvstaendige.dk, hvor vi har lavet et menupunkt med FAQ – hvor du finder spørgsmål, der måske minder om dine – og svar herpå.

Allerede nu kan vi dog sige, at bekendtgørelsen, der skal svare på alle de praktiske detaljer, endnu ikke er på plads, og hvordan vi rent faktisk skal søge om kompensation heller ikke er på plads endnu. Følg evt. med på virksomhedsguiden.dk, her vil du kunne læse mere, når detaljerne kommer på plads.

Hotline til advokat

Står du i en situation, der kræver advokatbistand, tilbyder Foreningen Danske Soloselvstændige allerede nu en gratis hotline til medlemmer af Foreningen. Her kan du få en gratis forhåndsvurdering hos advokatfirmaet LRP. Er du medlem, har du fået oplysningerne på din mail.

Vi arbejder på at udbygge vores advisory board med flere dygtige eksperter.

Vi er fortsat aktive på Facebook

Foreningens har nu en officielt Facebook-side. Her vil vi løbende dele links, gode ideer, holdninger og andet, der har relevans for resten af Danmark.
Siden finder du her: https://www.facebook.com/danskesoloselvstaendige

Vi har også oprettet en tilhørende lukket debat-gruppe kun for medlemmer af Danske Soloselvstændige. Den gamle debatgruppe lever videre, men med 40.000 medlemmer er den efterhånden lidt uoverskuelig. Du finder vores lukkede medlemsgruppe på Facebooksiden eller her:

https://www.facebook.com/groups/debatgruppedanskesoloselvstaendige

Når du beder om at komme med i gruppen, vil det være en stor hjælp for os, hvis du kan opgive det ordrenummer, du fik i den mail, du fik ved indmeldelse.

virtuel-fredagsbar

Og så skal vi huske at holde at holde en pause fra Corona-krisen

Og vi skal fejre vores nye store fællesskab.

Derfor arrangerer Danske Soloselvstændige i morgen

fredag den 20. marts kl. 15.00 

Danmarks (forhåbentlig) største fredagsbar. Vi håber du deltager – og vi håber at alle foreningens medlemmer hjælper os med at sprede budskabet. Inviter alle dine venner, slå arrangementet op på din egen Facebook, del i grupper og på sider. Det er sjovest hvis vi bliver mange.

https://www.facebook.com/events/3423016477713599/

Efterlad en kommentar