OVERDRAGELSE AF CORONALÅN FRA STAT TIL BANKER ER KOMPLET UACCEPTABELT

I dag kom det frem, at regeringen forhandler med banksektoren om at denne skal overtage de statslån, man har ydet til virksomhederne under Coronakrisen til at betale A-skat, moms og AM-bidrag.

 

Danske Soloselvstændige ser dette som fuldkommen uacceptabelt. Gør man dette, har man ført borgerne bag lyset.

Man låner pengene til borgerne på nogle givne vilkår. Hvordan kan man være sikker på, at disse vilkår fortsætter, når de ryger over til en privat bank?

Brancheorganisationen for de danske banker Finans Danmark er ikke afvisende overfor at overtage gælden.

 

Direktøren Ulrik Nødgaard siger til Jyllands Posten, at man som banksektor gerne vil hjælpe med overgangen fra skattelån til mere almindelig privat, markedsbaseret finansiering.

Læg mærke til ordet markedsbaseret. Det er jo grundlæggende det samme som at sige, at der på ingen måde er nogen garantier for, at de vilkår pengene er lånt på, vil fortsætte. Borgerne er blevet solgt katten i sækken.

 

Finans Danmark siger også, at de er klar til at tage et ansvar og hjælpe de ”levedygtige” virksomheder ud af krisen.

Hvem vurderer, hvad der er levedygtigt?
Der findes masser af soloselvstændige, der lever for færre penge end en kontanthjælpsmodtager gør. De lever af mindre, fordi de hellere vil klare sig selv og være uafhængige af offentlig forsørgelse, og fordi de er ildsjæle, der brænder for det de laver. Mange af dem vil utvivlsom ikke falde inder under ”levedygtig”, hvis det er en bank, der vurderer det.

 

At regeringen kan se sig selv i øjnene i denne sag er ubegribeligt. Man tager ganske enkelt en vis legemsdel på folk. Det er aldrig blevet nævnt, at dette kunne blive virkelighed. En del havde måske ikke optaget lånet, hvis de vidste det.

 

Det svarer lidt til at gå ned i en normal bank og låne penge. Efter noget tid meddeler banken så, at man har overdraget gælden til et kviklånsselskab.

Efterlad en kommentar