Selvstændige venter stadig på kompensation
5. oktober 2020
Massevis af små selvstændige har endnu ikke fået kompensation for tabt omsætning for sommerperioden. Ganske enkelt fordi, der endnu ikke er åbnet for ansøgninger to måneder efter kompensationsperioden udløb.
Den 28.8 meldte Erhvervsministeriet stort ud, at man havde forlænget kompensationsperioden for juli og august til den 31.8. Dette ville redde mange små selvstændige, der ellers stod til ikke at få noget kompensation eller få meget lidt kompensation på grund af en ny referenceperiode, der lå i den periode, hvor man normalt holder ferie. Så vidt så godt.
Men her næsten halvanden måned senere er der endnu ikke åbnet for at man kan søge. Arbejdet med bekendtgørelsen burde være færdigt for længst, men alligevel sker der ingenting.
”Det er ganske uholdbart for vores medlemmer. Det her er penge, der skulle hjælpe med at dække juli og de første otte dage af august. Vi har nu den 5. oktober,” siger formand for Danske Soloselvstændige Birgitte Feldborg.
Danske Soloselvstændige appellerer til, at politikerne får gjort arbejdet med kompensationerne færdigt, da alternativet ikke til at leve med.
”Vi risikerer, at en lang række små selvstændige går konkurs. Det kan vi ganske enkelt se på de mange henvendelser, vi får fra medlemmer,” siger Birgitte Feldborg.
Todo-liste til Folketinget
Der er op mod 170.000 må selvstændige i Danmark, og det er den sektor, der skaber flest job. Men alligevel er soloselvstændige dårlige stillet end andre virksomheder i Danmark. Her er en række områder, hvor politikerne kan gøre det lettere at være selvstændig i Danmark.
- Mange tilbud fra Erhvervshuse, puljer og lokale erhvervsråd er begrænset til virksomheder med mere end fem ansatte. Det gør mulighederne for overlevelse og succes dårligere for nystartede. Det er unødvendigt og kontraproduktivt.
- Mange tilbud fra Erhvervshuse, puljer og lokale erhvervsråd er begrænset til virksomheder, der har eksisteret mere end tre år. Det gør mulighederne for overlevelse og succes dårligere for nystartede. Det er unødvendigt og kontraproduktivt.
- Kompensationsordningerne er lige nu forbeholde de virksomheder, der er direkte ramt. Men der er ikke sat noget i stedet, der kan fungere som katalysator for B2B-markedet, og der er ikke likviditet eller for den sags skyld aktivitet nok til at virksomhederne kan skubbe sig i gang, udelukkende ved egen kraft.
- Påvirkningerne af Corona er jo slet ikke overstået. Mange virksomheder holdt sig flydende med forårets kompensationspakker. Men nu mangler de noget, der kan skubbe gang i væksten, i forbruget og i omsætningen virksomheder imellem. Danske Soloselvstændige efterlyser, at politikerne tager dette her meget alvorligt.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Tom Carstensen tom@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 6133 7787
Peter Schødt Dalsgaard, peter@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 5131 7514
Lone Jakobsgaard, lone@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2325 9543
Birgitte Feldborg, birgitte@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2033 3227
Thomas Pape, thomas@danskesoloselvstaendige.dk, tlf. 2894 5925
Fakta om soloselvstændige i Danmark
- 117.000 soloselvstændige virksomheder (tal fra 2017)
- 32,3% af den samlede arbejdsstyrke arbejder i det, man kalder det atypiske arbejdsmarked; soloselvstændige, freelancere, vikarer m.v. (tal fra Arbejderen 2018)
- Hver 3. iværksætter og selvstændig tjener mindre end kontanthjælp (tal fra beskæftigelsesministeriet, februar 2020)
- Banker er fortsat meget tilbageholdende med at låne penge til små selvstændige virksomheder (Finanswatch, april 2019)