Skal bankerne sætte dagsordenen for de små soloselvstændige i Danmark?

I Danmark er der knap 200.000 små selvstændige.

Under coronakrisen har en stor del af disse selvstændige været meget hårdt ramt, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det har kostet mange penge for de selvstændige, at landet har været lukket helt ned så længe.

Hvis de selvstændige så havde kunnet låne penge i banken.

Men det er ikke bankerne, der er gået forrest med løsningskataloget under coronakrisen. Man har været ekstremt afventende, og dialogen mellem regeringen og bankerne har været uskøn - udelukkende med de selvstændige som taberne.

Nogle selvstændige oplevede, at de før coronakrisen havde et godt forhold til deres bank - men de blev så klogere og kunne i perioden få mere end svært ved at finde en ny bank, eller også skulle de stille yderligere sikkerhed i deres bolig, bil eller andet af værdi, hvis de var så heldige.

Andre selvstændige valgte at lukke med.

Nu, hvor coronakrisen er ovre - i hvert fald i Danmark - oplever vi i Danske Soloselvstændige, at det er vanskeligt for nogle af de selvstændige, der var hårdt ramt, men hvor der nu er noget i ordrebogen, at få en konto til deres virksomhed eller bevare den, de har.

Og kan man så overhovedet drive en virksomhed?

Nej - er det korte svar.

Det er umuligt, hvis man ikke har en bankkonto, selvom ordrebogen er fuld.

Er det virkelig det Danmark, vi skal have? At det er bankerne, der skal sætte rammerne for, om det er muligt at drive virksomhed i Danmark?

I Danske Soloselvstændige prøver vi fortsat at hjælpe medlemmer, der er kommet i klemme. Vi kommer med gode råd til at håndtere en hverdag, der endnu er svær at overskue og komme videre, selvom store dele af samfundet forlængst er kommet videre.

Vi forsøger at påvirke politikerne til at lave løsninger, der passer til vores samfund - og vi sørger for at få rettet op på nogle af de mange fejl og mangler, som coronakrisen har vist os, at der er, hvis det skal være muligt at drive sunde forretninger i Danmark.

En ambition fra vores side er, at vi skal huske, at det er et reelt valg, om man vil være selvstændig eller ej - og at det faktisk er her, at størstedelen af væksten i Danmark bliver skabt.

Det synes vi er vigtigt at huske.

Efterlad en kommentar