Stiftende generalforsamling

Protokollat fra

den stiftende generalforsamling i

Foreningen Danske Soloselvstændige

Søndag, den 15. marts 2020 afholdtes der stiftende generalforsamling i Foreningen Danske Soloselvstændige.

 

Den stiftende generalforsamling fandt sted via Zoom.

 

Til stede var:

 

Thomas Pape

Peter Dalsgaard

Lone Jakobsgaard

Gitte Dalsgaard

Birgitte Feldborg

 

 

Der forelå følgende dagsorden til behandling:

  1. Valg af referent
  2. Beslutning om etablering af Foreningen Danske Selvstændige
  3. Vedtagelse af vedtægter for Foreningen Danske Selvstændige
  4. Udpegelse af bestyrelse, suppleanter og revisorer for Foreningen Danske Selvstændige
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Evt.

 

Ad. 1:

Birgitte Feldborg valgtes som referent.

 

Ad. 2:

På baggrund af situationen og virkningen af COVID19 også for soloselvstændige besluttede de tilstedeværende at stifte Foreningen Danske Soloselvstændige.

 

Ad. 3:

Der fremlagdes forslag til vedtægter for Foreningen Danske Selvstændige, der efter gennemgang blev enstemmigt vedtaget.

 

Ad. 4:

Indtil førstkommende ordinære generalforsamling udpegedes der herefter følgende bestyrelse for Foreningen Danske Soloselvstændige:

  1. Formand Birgitte Feldborg
  2. Næstformand Thomas Pape
  3. Sekretær Gitte Dalsgaard
  4. Kasserer Gitte Allersmann
  5. Politisk ordfører – Lone Jakobsgaard

 

Som suppleant udpegedes:

  1. Tine Persson

 

Som revisorer udpegedes:

  1. Christina Thomsen
  2. Lone Thinggaard

 

De enkelte, der er udpeget som medlemmer af bestyrelsen, som suppleanter og som revisorer, har accepteret at påtage sig hvervet.

 

Ad. 5:

Indtil førstkommende ordinære generalforsamling fastsattes det kontingent, der skal betales for medlemskab til kr. 100,-.

 

Ad. 6:

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

 

Herefter afsluttedes den stiftende generalforsamling, og det pålagdes Birgitte Feldborg at påse, at der foretages behørig registrering af den nu etablerede Foreningen Danske Soloselvstændige i forhold til relevante offentlige myndigheder.

 

Det pålagdes ligeledes Birgitte Feldborg at oprette konto for Foreningen Danske Soloselvstændige i Sparekassen Kronjylland.

 

 

 

 

Gedved, den 15. marts 2020

 

 

 

Thomas Pape

 

 

Gitte Allersmann

 

 

Gitte Dalsgaard

 

 

Lone Jakobsgaard

 

 

Birgitte Feldborg